status Dong Energy

UDVIDELSE AF DONG ENERGY’S HOVEDSÆDE I GENTOFTE GÅR EFTER PLANEN


Byggearbejdet i forbindelse med udvidelsen af Dong Energy’s hovedsæde i Gentofte forløber efter planen.

HVIDT ARKITEKTER tegnede det oprindelige domicil tilbage i år 2000 og har siden stået for to udvidelser, herunder den igangværende på 35.000 m².

Udvidelsen består af 8 rektangulære bygningsvoluminer, der er forbundet med hinanden via et tværgående 9. volumen, bygget op omkring en fælles atriumgade. Dette tværgående volumen er tillige er forbundet med den udvidede oprindelige domicilbygning. Videre omfatter projektet en udvidelse af kantinen, der med sin cirkelformede figur udgør en separat bygning.


Dong Energy kontorbygning

Den campuslignende struktur med den fælles atriumgade understøtter virksomhedens arbejdskultur, baseret på dynamisk og tværfagligt samarbejde med en høj grad af videndeling. Hensigten har således været at skabe et hovedsæde præget af transparens, overskuelighed, logik og fælles mødesteder åbne cafémiljøer med træer, vandbassiner m.m.


Dong Energy domicil

Facaderne opføres med en høj grad af glas, så dagslyset udnyttes til fulde og der skabes visuel kontakt på kryds og tværs af bygningsvoluminerne. Samtidig reduceres opvarmnings- og kølingsbehovet af sollameller og to-lags termoruder. Den 150 meter lange atriumgade er naturligt ventileret, hvilket minimerer behovet for elektrisk ventilation og samtidig bidrager til et sundt indeklima.

Marts 2010

Flere billeder af udvidelsen af Dong Energy's domicil, etape II
Projektdata på udvidelsen af Dong Energy's domicil, etape IIprojektdata