REJSEGILDE FOR KLEPPETUNET II
Fredag den 29. oktober kunne Klepp Kommune holde rejsegilde for HVIDT ARKITEKTERs plejehjemsbyggeri Kleppetunet II.
Byggeriet er formet som en cirkel – en klar og enkel figur, der hviler smukt i det åbne og let bølgende landskab nær Stavanger i Norge. De 7.500 m² rummer 48 plejeboliger med tilhørende servicearealer, rehabiliteringscenter samt kontorer til personale og hjemmepleje. Dertil kommer en mindre rektangulær bygning med badebassin samt fysio- og ergoterapi.
Med sine høje veludstyrede boliger, omfattende rekreationsfaciliteter og stimulerende uderum er Kleppetunet II et fremtidsrettet plejehjemsbyggeri. Som Klepp Kommunes øverste politiske leder, Elfin Lea, udtrykte det i sin tale i forbindelse med rejsegildet, er Kleppetunet II ”et bygg for framtida”.
Oktober 2010
Tegninger og visualiseringer af plejehjemmet Kleppetunet II
Projektdata på plejehjemmet Kleppetunet II

