REJSEGILDE HOS DONG ENERGY I GENTOFTE
Torsdag den 18. juni holdt Dong Energy rejsegilde i forbindelse med udvidelsen af koncernens domicil i Gentofte.
I 2002 tegnede HVIDT ARKITEKTER et domicil på 12.700 m² i Gentofte til det daværende NESA. I 2005-2008 stod tegnestuen for en 9.500 m² udvidelse af byggeriet, og siden 2007 har tegnestuen arbejdet med endnu en udvidelse på 35.000 m².
Rejsegildet den 18. juni var det andet ud af tre og gjaldt færdiggørelsen af beton- og stålelementerne.
Facilities Manager hos Dong Energy, Ole Dybkjær Hounsgaard, takkede alle involverede for indsatsen og var imponeret over den hastigheden, hvormed bygningerne er skudt op. Også sektionsdirektør hos MT Højgaard, Lars Fuhr Pedersen, glædede sig over, at hele projektet er langt foran tidsplanen og forventes afsluttet tidligere end oprindelig planlagt.
Juni 2009

