EN GLÆDELIG JUL OG ET LYKKEBRINGENDE NYTÅR
HVIDT ARKITEKTER sender de bedste ønsker om en glædelig jul og et lykkebringende nytår.
Tegnestuen kan se tilbage på et år, hvor Teglværksbroen er blevet afleveret og indviet, ligesom DONG Energy’s campuslignende domicil i Gentofte, som vi påbegyndte arbejdet med tilbage i 2000. I alt omfatter byggeriet 57.200 m², udformet som en campuslignende struktur centreret omkring en åben og levende atriumgade.
Derudover har året været præget af udvidelsen af tegnestuens opgavefelt. Bl.a. har vi arbejdet med en række arena- og stadionprojekter, og netop nu er vi i gang med konkurrencen om Nyt Universitetssygehus Aalborg.
2011 har også været et år, hvor tegnestuen har modtaget stor anerkendelse for sit arbejde. De Gule Siders domicil i Ballerup er blevet præmieret med Ballerups Kommunes ’Bygningspris 2011’, og ESRIs headquarters i Californien er blevet tildelt (den amerikanske) Ceilings & Interior Systems Construction Association’s ’Gold Award’ og American Institute of Architects’ ‘Merit Award for design excellence’.
Herudover har året stået i bæredygtighedens tegn, bl.a. med projekteringen af Company House Teglholmen, som er designet efter GreenBuilding-principperne og desuden forventes at opnå Breem-certificeringen ’Very Good’. Videre har vi arbejdet med/projekteret to passivhus-boligprojekter i Malmö og har desuden afleveret konkurrenceprojekter i passivhusstandard ifm. ’Lëuthenhaven kontor og kino’ i Trondheim og nyt hovedsæde til Stadtwerke i Lübeck.
Tegnestuen ser fremtiden i møde med stor optimisme og glæder sig til at fortsætte samarbejdet med nye og gamle kunder og samarbejdspartnere i 2012.
December 2011


